Siden Danmark i 1973 efter folkeafstemning blev medlem af EF (fællesmarked) er der sket en rivende udvikling til det vi i dag kender som EU.

Det vi dengang sagde ja til har udviklet sig til meget mere i dag - både på plussiden, men så sandelig også på minussiden. Den frie handel med Europas lande er vital for Danmark. Fælles indsat mod forurening, fælles holdning og beslutsomhed mod aggressive og truende lande er vigtig og gode beslutninger at slutte op om i et fællesskab.

Det bekymrende består i at et alt for stort omkostningstungt bureaukrati fx holder Europa-Parlamentet hjemme i Strasbourg, men holder også til i Luxembourg og Bruxelles. Hver måned må medlemmerne flytte mellem Strasbourg og Bruxelles, hvilket er besværligt og koster mange penge. Det er ikke bare dumt – det er idiotisk at fortsætte det cirkus.

Det er også bekymrende at man ikke i EU regi, på en håndfast og beslutsom måde har kunnet håndtere flygtninge og migrant tilstrømningen. EU betaler store pengesummer for at folk ikke skal komme til Europa. Alligevel kommer der mange som finder nye veje. Det er ikke en holdbar løsning. Når du har betalt et sted, for et område, vil der opstå nye områder som også vil kræve penge for ikke at sende migranter ind i Europa. Det er en uholdbar glidebane at komme ind på og vil presse EU's og dermed vores pengekasse voldsomt. Der skal andre løsninger til. Løsningen er at sikre EU's ydre grænser, indføre en konsekvent hjemsendelsespolitik hvis nogen ulovligt overskrider grænsen.  Allerede for nuværende har EU-landende fået mere en rigelig at se til med dem der er lukke ind i Europa og derfor skal der konsekvent handles hurtigt, for ikke at problemet skal vokse, og øge uro og spændinger i EU-landene.

Arbejdskraftens frie bevægelighed, har desværre vist sig for det meste kun at være fri bevægelighed én vej, nemlig fra lavtlønsområder som fx Rumænien til højtlønsområder som Danmark. Ingen har hørt om at en dansk lønmodtager har søgt beskæftigelse i Rumænien. Man kan i den frie bevægelighed ikke se bort fra hvad leveomkostningerne er i sit hjemland. I Danmark ved vi de er Europas højeste og i Rumænien blandt EU's laveste. Den trafik har vort erhvervsliv været glade for. Desværre er bagsiden af dette at den fri bevægelighed har sat danske lønninger under pres.

Vi bryder os ikke om at EU mere og mere går ind på områder som vi mener hører hjemme under de nationale beslutninger, som skal tages i Folketinget, fx har man grebet ind i Ferieloven, Arbejdsløshedsloven, grænseværdier i fødevarer osv. Det var jo ikke lige dette vi sagde ja til da vi i 1973 sagde ja til EF og forhenværende Statsminister Poul Schlüter sagde: "unionen er stendød."

At England har meldt sig ud af EU er stort tab for Danmark da vi har haft en forbundsfælle i EU-regi her. Hos andre EU lande, fx Polen, Ungarn knager det gevaldig i sammenholdet. Opstår det på et tidspunkt et alternativ til EU. Det kunne være de nordiske lande, med England og andre, bør vi selvfølgelig være vågne og overveje nye muligheder og ikke gå af vejen for at tage en ny folkeafstemning omkring vor medlemskab af EU i så fald.